Det gik ikke!

Jeg har haft et abonnement på økologiske grønsager, fra en af de mindre leverandører her i Århusområdet. Det har jeg virkelig været glad for, for kvaliteten var i top. Selv min mand, som generelt synes at det er noget “pjat”, måtte overgive sig og indrømme at det var kvalitet for pengene. En af de gode ting var, at jeg over nettet kunne bestille lige præcis de varer og det antal, som jeg havde brug for .

 

Desværre kørte det ikke rundt for leverandøren. Og han sagde sine private kunder op! Nu er jeg så til bage til aarstiderne.com, for den kvalitet og det udvalg finder jeg ikke lige i den nærmeste Føtex eller Kvickly. Jo, det er dyrt, men lige nu har jeg prioriteret den luxus, at sætte tænderne i et saftigt, sundt æble eller gulerødder i flere farver og smagsvarianter. Sammenlignet med udgifter til en masse kostilskud, som ellers er så populært at bruge penge på – og som netop er erklæret til at være spild af penge, – er det jo billigt sluppet.

Salat med spinat, æble og valnød

Denne salat er et hit, – udover at stort set alle kan lide den,  så er den er sund, smuk og nem at lave:

Babyspinat, tynde skiver af æbler, og ristede valnødder anrettes på en tallerken. Det er en god ide at dryppe æblerne med citron- eller lemonjuice.

Dressingen til salaten  mixer du af:

valnøddeolie, en anden mild vegetabisk olie, en frugt vineddike, 1/2 teske honning, salt & pebber. Smag evt til med lidt  lime eller citron.

Valnødderne rister jeg ganske kort i en gryde med 1/2 teske smør og 1/2 teske honning. Ta’ dig den tid, det  er det hele værd.

Nogen gange drysser jeg små stykker Danablue eller en anden blå ost over og bruger salaten som forret.

SKINTONIC også til mænd

Billigste, men bedste!?

I forbindelse med Rooibush Te’ens fortrinligheder, som jeg skrev om i det sidste indlæg, skylder jeg at nævne, at den kan bruges som skintonic. Læg mærke til hvor fint porene trækker sig sammen og hvor glat huden bliver.Jeg bruger bare lidt brygget te på noget vat, og gerne frisk hver dag.

EN ENESTESTÅENDE DRIK

Her kommer et virkelig godt tip, som jeg er glad for at give videre:

Rooibush te -  hvis du vil gøre noget godt for dig selv

Gad vide hvor mange egentlig er klar over hvor sund Rooibush-teen er. Den sidste tid har den haft et massivt indtog i stort set alle danske supermarkeder efter en ellers slumrende tilværelse i helsebutikkerne.

Til min historie, som jeg gerne vil fortælle her, hører at jeg er født i Namibia, hvor min familie boede til jeg var tre, hvorefter vi flyttede til Flensborg. Min mormor og resten af min mors familie sendte os regelmæssige pakker med alt mulig godt fra Sydafrika – fra figenmarmelade til tørret træagtigt kød. Det vakte altid jubel at få disse pakker og vores minder blev på denne sanselige måde holdt i live.En af de sydafrikanske specialiteter der altid fulgte med var Rooibush Tea. Det havde min mor allerede drukket som lille pige, da det er en te der ikke indeholder coffein og kun 1% garvesyre (garvesyren i almindelige theer ligger på 8-15%). Så når de voksne fik te, kunne børn og syge fint drikke med. Den er meget udbredt i hjemmene og blev endda serveret på hospitalerne, -især er den populær som godnatdrik inden sengetid. Selv babyer får den, da den også er god ved nogle former for kolik.Selvom man vidste at den indeholder både kalk, jern og C-vitammin og havde en god virkning på maven, så var man ikke klar over hvor ”sund” denne velsmagende og aromatiske te i virkeligheden er.

De senere år er der så forsket en hel del i denne te. Blandt andet japanske forskere har opdaget at teen indeholder et usædvanligt højt antal af anti-oxidanter, som ”fanger” frie radikaler i kroppen, som igen påvirker vores aldringsproces. Derudover påvirker teen vores immunforsvar og virker beroligende på nervesystemet. Rooibush teen skulle have en anti-inflammatorisk virkning og kan nedbryde visse virus. Den har også hud-beskyttende egenskaber, og bliver derfor anvendt mere og mere inden for fremstilling kosmetik.

Det siges at den overgår grøn te i alle dens gode egenskaber, og det endda i meget høj grad! Den skulle have en god virkning ved forhøjet blodtryk, diabetes, allergier og neurodermitis. Nogle mener endda, at den har en forbyggende virkning i forhold til visse former for kræft. Hvis man vil vide mere , er der rigelig information at hente på nettet.

Tilbage til det praktiske: Man kan lave teen på almindelig vis, eller prøve følgende fremgangsmåde som afrikanerne traditionelt har anvendt: Kog gerne en gryde med vand og hæld Rooibush teen i. – Lad det gerne småsimre ganske stille i 10 minutter; - man har fundet ud af at mange de gode stoffer forøges kraftig på denne måde. Teen kan genopvarmes og der kan også hældes vand på senere igen, da den ikke bliver bitter. Du kan drikke den varm eller kold, ren, med mælk, citron eller hvad du ellers måtte synes godt om.

EN HYLDEST TIL JORDBÆR

Der er egentlig ikke så meget at sige: jordbær er vidunderlige.

At se på , at spise, at dufte.

 

Jeg elsker dem som de er, og på den klassiske måde med et drys sukker og lidt frisk fløde eller mælk.

Til desserter.

Som hjemmelavede marmelader på et rundtstykke. 

 Dyppet halvvejs i ckokolade. 

Eller som salat med en god balsamico, frisk malet sort peber og basilikum.

Strawberryfields forever……

TUN MOUSSE

 Tun Mousse

•  3/4 bæger creme fraiche
• 1 dåse tun i vand
• Citron
• 1 lille hakket løg
• 2 husblas
• 1/4 l fløde
• Rød kaviar eller ørred rogn

Creme Fraiche og tun blendes og smages til med salt & pebber og citron/lime. Tilsæt de hakkede løg og det meste af kaviaren.

Opløst husblas og pisket fløde vendes i og afkøles.

Pynt med dild og kaviar inden serveringen.

OM FISK OG SKALDYR

Vi er lige kommet fra en dejlig ferie i Bretagnes kyster, hvor fisk og skaldyr er nogle af hovedattraktionerne og svært at komme uden om da det er utroligt lækkert.

Fisk og skaldyr er jo som bekendt særdeles sunde. Så kombineret med de lange gå og klatreture vi var på, kan jeg denne gang med god samvittighed konkludere at vi faktisk har levet sundere end vi normalt gør i daglidagen.

At det  så samtidig var rigtig dejligt, kan jo ligefrem give en stof til eftertanke.I det følgende har jeg hentet lidt opbakkende stof fra nettet til at fodre tankerne med:

Det anbefales, at vi spiser 200-300 gram fisk om ugen og at variere mellem de fede og magre fiskearter. Mængdemæssigt svarer 300 gram til to hovedmåltider med fisk eller et hovedmåltid samt fisk som pålæg næsten dagligt. I praksis betyder det, at vi simpelthen må blive bedre til at spise mere fisk for at få dækket vores D-vitaminbehov.

Udover at fisk indeholder vigtige næringsstoffer, rummer fisk også de sunde flerumættede fedtsyrer, som har gavnlig effekt på vores helbred. Fedtsyrerne kaldes for n-3 fedtsyrer, – eller bedre kendt under navnet omega 3 fedtsyrer.

Når du spiser fisk regelmæssigt, nedsættes din risiko for blandt andet hjertekar-sygdomme. For nogle år siden dokumenterede en undersøgelse meget overbevisende, at et dagligt fiskeolietilskud i form af 1 g n-3 fedtsyrer nedsætter hjertepatienters risiko for at blive ramt af en ny blodprop. Vælger du at spise fisk for at få dækket dit behov for omega-3 fedtsyrer, så finder du den største koncentration i de fedeste fiskearter som sild, makrel, hellefisk, laks, stenbider, ørred og ål. Laks indeholder f.eks. ca.2,8 gram omega-3 fedtsyrer pr. 100 gram, mens rødspætte indeholder ca. 1,1 gram omega-3 fedtsyrer pr. 100 gram.

Fordelen ved at spise fisk frem for fiskeolietilskud er, at du får tilført alle de andre vigtige næringsstoffer, som fisken indeholder.

kilde :www.www.diaetist.dk

Fisk og skaldyr indeholder mange af de næringsstoffer, vi hele tiden skal have tilført, for at vores organisme kan fungere optimalt. Derfor kan fisk og skaldyr i teorien være med til at dække en betydelig del af vores behov for næringsstofferne.

 

Proteiner
Fisk og skaldyr er gode kilder til proteiner af høj værdi. Høj værdi betyder, at proteinet har en kemisk opbygning, som gør det særligt velegnet til at tilføre menneskekroppen de nødvendige bestanddele til at opbygge sine egne proteiner. Et protein består af mange mindre enheder, aminosyrer, der er bundet sammen som perler på en snor til et protein. Den særlige sammensætning af disse aminosyrer i fiskeprotein betyder, at det kan udnyttes godt af menneskets organisme. I rå tilstand indeholder fisk og skaldyr typisk 20 g protein pr. 100 g. Når fisken bliver kogt eller stegt, svinder vægten 15-40%, fordi vandindholdet i fiskekødet falder. Derfor indeholder tilberedt fisk endnu mere protein pr. vægtenhed, nemlig 25-30 g pr. 100

Kulhydrater
Fersk fisk og skaldyr indeholder kun små og ubetydelige mængder kulhydrater. Derimod kan forarbejdede fiskeprodukter være tilført betydelige mængder kulhydrater. Eksempelvis indeholder marinerede sild omkring 18 g kulhydrat pr. 100 g, fordi der er tilsat sukker. Fisk og skaldyr indeholder ingen kostfibre.

Fedt
Der er ganske stor forskel på, hvor meget fedt den enkelte fiskeart indeholder. Derfor er det praktisk at inddele fisk i henholdsvis fede, middelfede og magre arter, sådan som det er gjort i boksen:
Fisk inddeles efter deres indhold af fedt i tre grupper:

• Fede fisk: over 8 g fedt pr. 100 g:Hellefisk, laks, makrel, sild, stenbider, ørred, ål.
• Middelfede fisk: 2 – 8 g fedt pr. 100 g: Havkat, helleflynder, hornfisk, pighvar, slethvar, ørred.
• Magre fisk: Under 2 g fedt pr. 100 g: Gedde, havtaske, rødfisk, rødspætte, rødtunge, skrubbe, søtunge, torsk, tun.
• Skaldyr er almindeligvis fedtfattige. Indholdet af fedt i rogn varierer en del, men sædvanligvis er også rogn magert med omkring 2 g fedt pr. 100 g.

kilde: www.norden.org/faktaof/text/02bog/6_11.htm

YOGA HJÆLPER!

Kort tid efter at jeg vågnede i morges, kunne jeg trods lidt ømhed efter de to sidste dages yoga, mærke en dejlig fornemmlese af mere styrke i kroppen. specielt omkring skuldre, ryg og mave. det føles som om skuldrene og ryggen er blevet rettet mer ud og maven mere ind.

Ashtanga yoga forekommer mig krævende både i udøvelse og i tidsforbrug. Den er efter sigende også den mest krævende og den der giver mest. Mere om det på det her: http://www.ashtangayoga.dk/

Selve træningen varer 1 1/2 time hver gang. Jeg går til yoga to gange om ugen og har gjort det i 10 måneder, tidligt om morgenen kl.7,- inden arbejde. For mange er det måske a peace of cake, men for mig er det et stort fremskridt at gå fra snart 20 år stort set uden træning til de her tre timer om ugen. Dertil kommer så at jeg mere og mere tager cyklen fra hjemmet og ned i midtbyen. Det lyder måske heller ikke af så meget, slet ikke i de her Tour de France tider, men når man bor på Århus’s højeste punkt, hvor hjemad betyder opad bakke hele vejen, ja så kræver det lidt vilje når er mig. Modsat yogaen bliver cyklingen nemmere og nemmere.

Yogaen derimod bliver mere og mere udfordrende. Det vil sige i takt med at noget bliver nemmere kommer der nye udfordrende øvelser til. Dertil kommer en konstant at øvelserne i sig selv kan findyrkes, så udførelsen bliver mere og mere rigtig og det gør dem bestemt ikke nemmere.

Efterhånden sveder jeg også mere og mere. I starten fik jeg selvfølgelig også varmen og synes at det var meget anstrengende, men ikke som nu hvor et det at have et håndklæde med er en rigtig god ting.

Det er både inspirerende og samtidig frustrerende at se så mange, både mænd og kvinder,som er dygtige yogaudøvere. Inspirernde, fordi det ser fantastiske flot og sejt at se, frustrerende fordi man føler sig som en svækling af en nybegynder ved siden af. Men med den stille, konstante og positive opmuntring man får undervejs, plus at man selv kan mærke fremskridt i at kunde tage øvelser man aldrig troede var mulig for almindelige mennesker, så kan man ikke lade være med at fortsætte. Iøvrigt hører accept af at man er der hvor man er og at vi er forskellige, faktisk med til øvelsen!

Sommerferie i Saint Malo

Vi er lige kommet hjem fra ferie i Bretagne.
Vejret har været forrygende, og omkring Saint Malo
kan man komme på nogle fantastiske gå-
og klatreture langs kysten.

Maden er også værd at skrive hjem om. Udover den smukke natur er Bretagne er især kendt for gode råvarer og knap så meget for kogekunsten. Rygtet med de gode råvarer holder stik, og da gode råvarer tager rigtig godt ud i enkle retter så kan man få nogle mindeværdige oplevelser.

Der er deres berømte omeletter, crepes og galetter, som er en boghvedepandekager med forskellig fyld som ost, spejlæg , skinke, champignon, muslinger eller andet godt.
Som mange andre steder kan det godt betale sig at bruge tid på at finde nogle gode restauranter, hvor man kan få gode egnsretter for få euro ekstra.

Alt godt fra havet er et nævneværdigt kapitel for sig,
især østers fra Cancale.

Dertil passer en god repræsentant af den lokale Muscadet eller deres friske Cider, som de drikker i specielle kopper.

Deres oste, især camenbert er særdeles kendt og skattet i resten af landet.
Efter maden er det prikken over i’et med en Calvados til kaffen.

Lammekød fra området omkring Mont Saint Michel, som skulle have en hel speciel smag idet fårene græsser på det salte marskland, nåede vi desværre ikke at prøve og må have til gode en anden god gang. Og det er jeg sikker på, at der bliver.

Et udvalg af medbragte souviniers :

The heart life of a shrimp!

I går var det perfekt med et let sommermåltid i haven. Hvad kunne være bedre end en dejlig rejemad med et køligt glas hvidvin!? Lige idet jeg var var ved at tage denne bid, opdagede jeg at der var et hjerte på denne lille stump af en reje. Det var for fascinerende til at gå unoteret “ned”, og havde fortjent at blive foreviget.


Men det var ikke det eneste hjerte jeg mødte denne aften. Peter havde allerede været i køkkenet for at skære sig en stump af denne lemon til sin Corona. Tja, også lemoner har et hemmeligt skjult hjerte, selvom de kan være lidt sure engang i mellem.

Rejemad, quick & beautiful
Skulle du en dejlig sommeraften have en flaske kølig hvidvin i dit køleskab, så foreslår jeg at du bruger tiden til at nyde i stedet for at yde:
du tager nogle – gerne mange- friske rejer og blander dem med en god rejesalat fra supermarkedet.
Hvor svært kan det kan det være: En skive brød,et salatblad og lidt lemon og en dejlig næsten hjemmelavet og ikke for fed rejesalat .